Familie Idrætslejr i uge 27

Familie Idrætslejr i uge 27



02 Jul 08:00 - 05 Jul 10:00 - Vejen
Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

Route

Her er hygge og masser af kvalitetstid, bevægelsesglæde, udfordringer og konkurrencer mellem voksne og børn.

Fra den 2.-5. juli 2018 på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Der vil være gymnastik, boldspil, leg, tons & tummel m.m. på et niveau hvor alle kan være med.
Vi skal være ude og inde, og bruge mange af skolens super gode faciliteter. Aktiviteterne vil primært være fælles for hele familien, men indimellem delt op børn/voksne.

Målgruppe
Familielejren er primært for familier med børn under 12 år, dog kan søskende der er over 12 år selvfølgelig deltage sammen med familien. Børn under 2 år skal følges med voksne i aktiviteterne.



Er du single, en del af en sammenbragt familie eller noget helt tredje, er du selvfølgelig også velkommen – her er plads til alle!

På Familielejren er der én kursusleder, samt et par hjælpere tilstede alle dage. For at skabe endnu mere aktivitet og variation kan I være med til at sætte jeres eget præg på programmet, ved at I byder ind med gode idéer/hjælp/undervisning/modtagning til forskellige moduler i løbet af lejren.

Der lægges også vægt på, at deltagerne bidrager med en praktisk hjælpende hånd undervejs.

Priser
Pris pr. voksen kr. 1.680,-
Pris pr. barn kr. 980,-
Pris pr. barn under 3 år kr. 0,-

Praktiske oplysninger
Ved tilmelding oplyses børnenes alder, da det er meget afgørende for programlægningen.
Ca. 14 dage før lejren afvikles, bliver der fremsendt et detaljeret program.

Man bor sammen med sin familie på skolens værelser, og alle måltider er med i prisen.



© 2018 Siguez