Taste of Marokko: Dans, mytologi og madkultur retreat i Marrakec

Taste of Marokko: Dans, mytologi og madkultur retreat i Marrakec



12 May 08:00 - 19 May 15:25 - Ballerup
Storydancing - Hanna Snorradóttir

Route
More info

Kom med til en fortryllende og anderledes verden i den UNESCO fredede kulturby, Marrakech den 12. – 19. Maj 2018. Få indblik i Berber-kulturen igennem dens farvestrålende mytologi, dans, mad og musik. Marrakech er indbegrebet af 1001 nats eventyr, og tilbyder et væld af oplevelser med fantastiske paladser, frodige parker og ikke mindst Souken, der med 4000 butikker er den største i Afrika.

Kurset er for alle der elsker mytefortælling, dans og mad. Du kan kombinere de forskellige tilbud om dans og madlavning på turen. Deltager du i dansekurset anbefales det at du deltager i alle sessions.

Sammen med historiefortæller og grundlægger af ’Storydancing’ Hanna Snorradóttir, køkkenchef Henrik Klem, og bestyreren Omar fra "Riad of the Storks"(som kender byen som sin egen baglomme), går vi på opdagelse i byen, med et særligt fokus på mytefortælling og dans af den lokale Berbermyte om Astarte og den lokale madkultur.



Kurset er oplagt til ægtepar, som har forskellige interesser og gerne vil dele oplevelser sammen i deres ferie. Den dansende ægtefælle kan blive kælet for af den ægtefælle, som får fingrende ned i den lokale marokkanske madkultur. Kurset er også for dig, som elsker at høre historier fortalt, danse og lave mad.

Storydancing - kurset
Astarte, Ishtar, Inanna… alle disse gudinder har været dyrket i forskellige områder ved middelhavslandene og stammer fra det samme ophav. Astarte er den hellenistiske form, som berberne i Marokko har dyrket inden romerne og senere araberne erobrede landet.

Vi kommer til at følge Astartes nedstigning til underverdenen og tilbage til livet og lyset. En arketypisk rejse, som vi finder i andre religioner, herunder i Jesus død og genopstandelse, men også i vores nordiske mytologi med den rene og hvide Balders rejse til dødsrigets gudinde Hel og hans rejse tilbage til Asgård.

Du kommer til at spejle dit eget liv i den urgamle fortælling om Astartes liv- død og genfødsel ved at lytte til og danse fortælling.

På dansekurset vil du:
- se på hvad der er ’dødt’ og ikke i flow i dit liv – det du skal give slip på
- omfavne dine skyggesider – for at du kan træffe bevidste valg i dit liv
- opdage hvad livet kalder på i dig og hvad der skal ’genfødes’ i dit liv
- opdage hvordan du kan bidrage bedst muligt til ’fælles bedste’

På dette retreat skal vi blandt andet:
- igennem fri og rituel dans at fordybe os i symbolerne fra fortællingen om Astarte. Igennem dans og bevægelse kommer du til at få dybe indsigter ved at gå fra ’hovedet’ og ’ned i kroppen’.
- arbejde med visualiseringer, for bedre at kunne integrere og overføre den urgamle visdom fra fortællingen til vores hverdagsliv

Madkurset
Vi kommer bag om facaden på den Marokkanske madkultur, hvor vi oplever hvordan de lokale spiser, og vi besøger Berberlandsbyen, hvor Omars familie bor, og hvor vi skal lære at bage brød på 3 traditionelle måder, lave smør i en ”udhulet ged” og slagte de økologiske kyllinger som vi selv skal spise.

Vi lægger vægt på en god gruppedynamik, på at alle har det godt, og at ingen går alene rundt, med mindre man selv ønsker det. Der er tid til både personlige snakke, grin og hygge samtidig med, at vi tilbereder den dejligste mad.

I løbet af ugen, laver vi de mest traditionsrige Marokkanske retter som Tagine, CousCous og Tanjia, og får et indblik i den mangfoldighed af krydderier som findes i landet.

Der bliver rig mulighed for at købe ind, når vi går på opdagelse i Souken, hvor man kan købe krydderier, oliven og mange af de andre delikatesser.

Kursusstedet:
Vi overnatter og danser på Riad Ifoulki, som er det ene af kun to danskejede Riad-hoteller i Marrakech. Riad Ifoulki er et 1001-nats eventyr lignende sted med æstetiske og overdådige værelser, som tidligere har været et harem.
www.riadifoulki.com/

På den store tagterrasse er der fantastisk udsigt over byen. Den kommer til at blive lukket for tilskuere mens vi danser udenfor om morgenen.

Vi kommer til at lave mad i Riad of the Storks, som er det andet danskejede Riad-hotel i byen.

Vi kommer til at lave og spise maden udenfor på tagterrassen, hvor vi har en fantastisk udsigt over storkerederne på Palais Badia, som ligger kun 50 meter væk.

Pris. 12.800 DKK pr. person for flybilletter, kurser, ophold i 1001-nats eventyrs Riad Ifoulki (delt dobbeltværelse), halvpension og udflugter.

Tilmelding hos Henrik Klem på hk@foodchoices.dk

Mere information omkring dansekurset kan stilles hos Hanna: hanna@storydancing.com

Mere information omkring madkurset og praktiske ting kan stilles hos Henrik: hk@foodchoices.dk


Past Events

Island retreat - Dans dig emotionelt fri!

31 May 08:00 - 05 Jun 12:00 31 May 08:00 - 05 Jun 12:00 - Ballerup Ballerup
Storydancing - Hanna Snorradóttir Storydancing - Hanna Snorradóttir
Dans dig emotionelt fri med fortællingen om Livets Træ som ledestjerne Drømmer du om at deltage i et 5 dages retreat omgivet af den smukke men rå islandske natur, hvor du kommer...   More info


© 2018 Siguez